Volatilitet måler, hvor meget og hvor hurtigt prisen på et instrument bevæger sig. Høj volatilitet betyder store eller hurtige prisudsving, hvilket øger risikoen ved handel, mens lav volatilitet signalerer mere stabilitet. Det kan også beskrive de bredere markedsforhold under længerevarende perioder med usikkerhed.
Hvad driver volatilitet?
- Økonomiske begivenheder og data: inflation, beskæftigningstal, BNP og centralbankspolitikker (især renteforhøjelser eller -nedsættelser).
- Politiske og geopolitiske begivenheder: valg, reguleringsændringer og globale konflikter.
- Investorstemning: frygt, grådighed og markedscyklusser påvirker købs- og salgspres.
- Virksomhedsnyheder: indtægtsrapporter (især hvis prognoserne ikke indfries), fusioner/opkøb og skandaler (bøder, whistleblowing osv.) kan påvirke aktiekurserne.
- Udbud og efterspørgsel: mangel, markedslikviditet og globale handelsændringer.
- Black Swan-begivenheder: økonomiske kriser, naturkatastrofer og pandemier.
Hvordan måler man volatilitet?
Der er et par måder at spore volatilitet på. En er standardafvigelse, som måler, hvor meget priserne afviger fra gennemsnittet – en højere forskel indikerer højere volatilitet. Andre metoder inkluderer VIX, eller volatilitet indeks, som vurderer forventet volatilitet for de 500 største virksomheder i USA. Du kan også bruge historisk volatilitet til at vurdere prisbevægelser over en given periode, baseret på tidligere prisdata.
Prioriter altid risikostyring under volatile markedsforhold, da øgede udsving kan forstærke både potentielle gevinster og tab.